Om mig

HVEM ER JEG

 

 

Jeg hedder Hannah Freja og jeg er ved at uddanne mig til Holistisk Fødselshjælper igennem Jordemoder Sophia Puck i Odense. Selv er jeg 33 år gammel, og bor i Brøndby, er gift med en dejlig mand og sammen har vi 4 skønne børn.

 

 

Siden jeg fødte vores første barn tilbage i 2010, har jeg haft en stor interesse i graviditet og fødsel og har ud fra de erfaringer jeg har gjort mig i alle mine graviditeter, fødsler og barsler, haft et brændende ønske om, at være en støtte for andre kvinder og deres familier igennem hele forløbet fra ønsket om graviditet, til tiden efter baby er født.

 

Min intention er, at give den støtte og vejledning jeg selv føler jeg har manglet igennem mine graviditeter, fødsler og barselsperioder, sådan at den gravide og hendes familie føler sig støttet, holdt, lyttet til og derigennem føler sig mere trygge og godt klædt på, til denne store overgang, som det er at skulle være forælder.

HOLISTISK FØDSELSHJÆLPER

 

 

Hvad er en Holistisk Fødselshjælper?

En Holistisk Fødselshjælper, er én, der ser og favner dig præcis som du er og dér, hvor du er i dit liv. Én, der har en bred viden og erfaring inden for graviditet, fødsel, barsel og moderskab. For når du står i en overgang i dit liv, som en graviditet og fødsel er, er det så utrolig vigtigt, at du bliver set og mødt med alt hvad der er dig. Én, der kan støtte og guide dig med viden og kendskab til dér, hvor du er, hvor du har været og ikke mindst dér, hvor du gerne vil hen.

 

En fødsel behøver ikke kun at være den fysiske fødsel af dit barn. Det er også fødslen af dig som  kvinde, datter, veninde, kæreste, ægtefælle og ikke mindst mor.

 

Derfor kan jeg også være i service for dig efter fødsel, før graviditet, når du (eller måske din datter) går fra pige til kvinde og generelt i dit kvindeliv. Nogle gange er det bare rart, at der kommer en 3. part udefra, der ikke har aktier i noget, og som blot lytter, favner og er nærværende.

DIN FØDSELSHJÆLPER

 

Hvordan kan jeg, som Holistisk Fødselshjælper, være i service for dig?

 

Læs gerne her på hjemmesiden eller ring og spørg om, hvad jeg tilbyder.

 

Lyder det som noget for dig, men er du usikker på hvordan, så kontakt mig og få et gratis og uforpligtende besøg.

Jeg vil gerne give dig og din familie muligheden for at mærke efter, om det er noget for dig/jer, inden I beslutter jer for at booke et kortere eller længere forløb hos mig. Det er så vigtigt at kemien passer.

 

Beslutter du dig for et forløb med mig, så aftaler vi sammen et individuelt forløb, som passer til dig og dét du og din krop har brug for.

 

Du kan læse mere om, hvad jeg tilbyder her.

MIN VISION

 

Min vision er, at kvinder får de bedste muligheder for, at få så god og blid en overgang som overhovedet muligt, og som passer til dem.

 

Jeg ønsker, at de får en bedre mulighed for at mærke sig selv, og hvad der er det mest rigtige for dem, og støtte dem heri.

Således at de nye børn, der kommer hertil bliver set, hørt og forstået..

 

Min vision er, at vi skal huske kærligheden og turde stole på vores indre styrke og visdom. Og turde stole på, at dét vi mærker, er det rigtige for os.

 

Grunden for en ny samfundsvision starter med en ny generation af børn, der er vokset op hos kvinder og familier, der tør leve med hjertet først og leve med kærlighed og tillid til sig selv, hinanden og verden.

KONTAKT

 

Telefon: 27 50 52 36

Email: post@hannahfreja.dk

TELEFONTIDER

 

Mandag - fredag: 16.00-18.00

Weekend: Efter aftale.

FØLG MIG HER

 

Copyright © All Rights Reserved